7. juni

Vi havde nogle gode dage i Broome og vi havde heldigvis stadig Pat og Lindas bil, så vi kunne komme lidt omkring. Vi var ude at se nogle forskellige ting i byen bl.a. en japansk kirkegård. Den bedste oplevelse i Broome var da vi var ude og ride på kamel ved solnedgang på Cable Beach. Det var rigtig sjovt at prøve. Efter nogle dage i Broome lejede vi en 4WD og kørte gennem Kimberley området. Vi lejede en med et overdækket lad bagpå så vi kunne sove der med vores soveposer. Vi havde kun bilen i 5 dage så vi vidste vi ville få lidt travlt for at nå det hele, da Kimberley strækker sig over et område der en 10 gange så stort som Danmark. Der er utrolig flot natur i Kimberley og vi nåede slet ikke at se det hele. På vejen ind i Kimberley stoppede vi og så et gammelt Boab træ, der i gamle dage blev brugt som et slags fængsel af perledykkerne der fangede aboriginal folk til arbejdskraft. Det var ret vildt at tænke på. Da vi kom ind i Kimberley startede vi med at tage til Tunnel Creek. Det var lidt anderledes end mange af de ting vi før havde set. Man skulle igennem noget vand for at komme igennem tunnelen, så vi blev lidt våde om benene, men det var det værd. Det var ret mørkt derind så vi havde lommelygte med for at kunne se. Det lugtede ret meget af flagermus, men vi kunne ikke se nogen. Vi tog til Windjana Gorge bagefter og der så vi ferskvandskrokodiller der lå og solede sig langs floden. Det var ret cool da vi ikke havde set dem i naturen før. Dagen efter tog vi til Bell Gorge, som nok var et af de smukkeste områder vi så på turen. Det var er dejligt idyllisk område med klipper, en flod og et flot vandfald. Vi var også ude at bade der. Videre på turen så vi Lennard River gorge, Manning Gorge og Emma Gorge. På vores næstsidste dag så vi El Questro Gorge der lå i et dejligt område med masser af palmer. Inden vi kørte videre var vi en tur i poolen ved Zebedee Springs. Det er en hot spring hvor vandet altid er ca. 30 grader. Det var rigtig lækkert. Det var enden på grusvejen vi havde kørt hele vejen igennem Kimberley, vi ville køre af hovedvejen tilbage. det går ikke så hurtigt når man skal køre på grusvej fyldt med store sten og flod oversvømmelser. Vi måtte køre i gennem vand en del gange på vejen og så er det ikke så smart at køre for hurtigt. På vejen tilbage mod Broome stoppede vi ved Bungle Bungle. Det er en stor bjergkæde der består af sandsten. Det så rigtig godt ud med det røde og sorte farver der nærmest ligger lag på lag. Vi var på et par gåture i området og en af dem førte ind mellem sprækkerne på klipperne. Der var ikke meget plads på nogle steder, man kunne nemt nå klippevæggene på begge sider. Hele sidste dag blev brugt på at køre tilbage til Broome, så vi kunne aflevere bilen igen. Da vi kom tilbage lukkes det os også at få solgt vores camping udstyr til nogle andre rejsende.

I aften skal vi med bussen til Darwin, det kommer til at tage omkring 30 timer. Det glæder vi os ikke så meget til, men det er en nemmeste måde at gøre det på. Så har vi 3 dage i Darwin inden vores tid i Australien er over og vi skal flyve hjem. Vi glæder os meget til at komme hjem og se venner og familien igen. Vi kommer tilbage til Danmark den 12. juni.

28. maj

Vi blev ikke længe i Perth området, da vi følte os lidt presset for tid efter vi havde mistet 4-5 dage i Jerramungup. Vi besluttede at vi hellere ville bruge vores tid på at se de mange flotte områder op ad vest kysten frem for at blive i en by. Byer har vi set nok af, vi vil hellere se naturområder. Så vi kørte til The Pinnacles Desert nord for Perth. Det er et stort ørken område der er fyldt med kalkstensklipper der stikker op af jorden. Der er hundredvis af dem. Man får lidt et chok når man ser det første gang da der er mange flere end man regner med. Det var lidt anderledes end noget vi havde set før. Næste stop på turen var Monkey Mia, der er et lækkert strand område der er blevet kendt for de nærmest tamme delfiner der kommer ind til stranden for at få mad. Der var omkring 10 delfiner i vandet da vi var der. Nogle af dem holdte sig lidt på afstand, men ca. 6 af dem kom helt ind til strand kanten. Det var en meget speciel oplevelse at stå i vandet med delfiner svømmende omkring ens ben. Vi stod kun en meter eller to ude i vandet og delfinerne var mindre end en meter væk fra os på nogle tidspunkter. De er utrolig flotte dyr og det var svært at lade være med at prøve at røre dem, men det må man helst ikke. De kan finde på at bide hvis de føler sig truet og det er ikke sundt for dem at få menneske bakterier på sig. Vi fik heldigvis begge lov til at prøve at fodre dem. Det er i hvert fald en oplevelse vi aldrig vil glemme. Vi så også et par pelikaner på stranden, de var ret underholdende at kigge på. Der var en der prøvede at drikke vandet der kom ud af en sprinkler på græsset. Det så ret sjovt ud. På vej væk fra Monkey Mia stoppede vi ved en strand der næsten kun består af skaller. Ved første øjekast lignede det bare en almindelig strand, men når man kigger lidt nærmere efter kunne man se at det ikke er sand man går på men hvide skaller af forskellige størrelser. Stranden hed passende nok Shell Beach.

Vi kørte videre op ad vest kysten til Coral Bay. Vi brugte et par dage der. Der var en lækker bade strand og ikke lang ud fra kysten er der et stort coral rev. Allan var ude og snorkel en del og Anna lå på stranden for at blive lidt sol brun igen. Nu var vi endelig kommet langt nok nordpå til at det var blevet varmt, så det skulle nydes. Vi var også ude på en lille sejltur i Coral Bay. Det var med en båd med glasbund så vi kunne se coral revet og de mange forskellige fisk når vi sejlede hen over det. Coral revet her var nu ikke helt så flot og farverigt som The Great Barrier Reef, men vi havde nogle dejlige dage i Coral Bay.

22. maj

Vi havde en lidt træls oplevelse da vi kom til Western Australia. Vores bil gik i stå. Vi kørte langs sydkysten i Western Australia da den pludselig gik i stå og vi kunne ikke starte den igen. Ikke længe efter vi havde stoppet var de to biler der også holdte ind til siden for at se om de kunne hjælpe. Ved hjælp af de rare mennesker kom vi til den nærmeste by, som heldigvis kun lå 40km væk. Byen hedder Jerramungup og det er en meget lille by men heldigvis var der en mekaniker der kunne hjælpe os. Han hentede bilen og kiggede på den, men kunne ikke finde ud af hvad problem var, men mente det var noget elektrisk. Der var heldigvis en elektrisk mekaniker i byen, men da det var lørdag eftermiddag var der ikke chance for at få fat i ham før mandag. Så vi tog på caravan park og flyttede ind i en hytte. Mandag fik vi fat i ham og han kom og kiggede på bilen. Han kunne ikke finde ud af hvad der var galt. De to mekanikere snakkede sammen om det og den første mekaniker besluttede at tage motoren fra hinanden for at finde ud af hvad der var galt. Sidst på dagen kom han forbi og sagde han havde fundet ud af hvad problemet var. Det var noget med vandpumpen og timing bæltet der skulle udskiftes. Det endte med at blive onsdag eftermiddag før han fik den lavet færdig og vi kunne komme af sted igen. Det har været en meget prøvende oplevelse og vi var ret trætte af det hele. Det forsinkede os mange dage og vi blev $400 fattigere.

På den positive side kan man sige at det kunne have været værre. Vi kunne have gået i stå på vej til Ayers Rock. Der er rigtig langt mellem byerne. Det eneste der er på vejen er roadhouses med benzintank og der ville der ikke have være nogen mekaniker. Det ville have været en træls sted at gå i stå. Vi har været meget imponeret over folks venlighed i den lille by. Mekanikeren har hjulpet os meget og damen der ejer caravan parken gav os $20 rabat pr nat. Lad os heller ikke glemme dem der stoppede for at hjælpe da vores bil gik i stå. Hvis der er kommet noget godt ud af oplevelsen så er det da at vi rigtig har oplevet hvor venlige og hjælpsomme folk kan være.

Da vi endelig kom fra Jerramungup kørte vi til Denmark og overnattede. Denmark er en hyggelig lille by der ligger på sydkysten i WA og vi synes det ville være et passende sted at overnatte. dagen efter kørte vi til Valley of the Giants. Det er en skov med enormt store og høje træer. De kan blive 60 meter høje og 16 meter i omkreds. Der var en gangsti der gik op mellem træerne, på det højeste punkt var vi 40 meter over jorden. Desværre var vejret ikke så godt da vi var der, det regnede og blæste lidt. Blæsten fik gangstien til at vippe lidt frem og tilbage. Da vi kom på jorden igen gik vi rundt blandt de store træer. Nogle af dem var udhulet ved bunden så man kunne gå igennem dem.

15. maj

Vi tog til Alice Springs en enkelt overnatning før vi kørte syd på igen. Det virker som en hyggelig lille by med den samme afslappede livsstil som vi kender fra Darwin. Vi var inde på en lidt usædvanlig pub, der er lavet lidt som en gammeldags saloon. Der var alle mulige underlige ting på væggene og i loftet. Det må have taget mange år at samle så meget skrammel sammen, men vi synes det var cool. det var meget gennemført. Vi havde en hyggelig aften der. Vi prøvede at smage buffalo og kamel da vi var der. Buffalo smager som vi havde regnet med meget som oksekød, så det kunne vi godt lide. Kamel var vi ikke imponeret over, da det var meget sejt.

På vejen tilbage mod syd kysten af South Australia stoppede vi igen i Cooper Pedy og besluttede at blive en ekstra dag for at se lidt af byen. Cooper Pedy er en mine by hvor de graver efter opaler. Det er en pudsig lille by og den ligger virkelig midt i ingenting. Mange af beboelserne i byen er gravet ud i bjergene, da det om sommeren kan blive ulideligt varmt og der ofte er sandstorme i området. På den måde er der mere eller mindre altid samme temperatur i folks hjem, lige gyldigt hvad temperaturen er udenfor. Det var det samme med det hostel vi boede på og vi var ude at se en kirke der var i et bjerg. Vi var på en tur rundt i området hvor vi bl.a. var ude og se nogle af de steder hvor de graver efter opaler. Vi var også henne og se et hjem der var udgravet i et bjerg. Det tilhørte en mand der blev kaldt Crocodile Harry. Han døde for to år siden i en alder af 81, men hans hjem står i samme stand som da han levede der. Selv da han levede var hans hjem lidt af en seværdighed for turister i området. Han havde selv udgravet det og indrettet med alle mulige underlige ting han havde samlet sammen i løbet af årene. Det var virkelig et usædvanligt sted og det var meget underligt at tænke på at for kun to år havde han boet der. Der var ingen elektricitet, men han klarede sig uden. På turen var vi også ude at se verdens længste hegn, der strækker sig over 5400km og tre stater. Det blev lavet for mange år tilbage for at holde dingoerne ude fra områder med får. Da vi kom tilbage til kysten i South Australia kørte vi mod Western Australia over Nullarbor sletten.

11. maj

Næste mål på turen var Ayers Rock eller Uluru som aboriginal folket kalder den. Det var en god lang køretur på over 1500km for at komme til midten af Australien også kaldet The Red Centre. Det forstår man hvorfor det bliver kaldt efterhånden som man nærmer sig, da alt sandet er rødt og det samme med klipperne. Vi delte turen op i to dage og vi havde en lidt ubehagelig oplevelse på vejen. Vi kørte efter solnedgang den ene dag, da vi endnu ikke var nået frem til byen Cooper Pedy hvor vi skulle overnatte. Vi er ellers ikke meget for at køre når det er mørkt da det er nemt at komme til at ramme et dyr…og det gjorde vi så. Der stod pludselig en ko på vejen, men Allan nåede heldigvis at bremse så den fik kun et lille skub med kofangeren. Der var heldigvis ingen skade at se på bilen og koen fik allerhøjest en lille skramme på benet. Vi slap med skrækken og vil prøve at undgå at køre efter solnedgang igen. Vi nåede så endelig Ayers Rock dagen efter i et stykke. Ayers Rock er nærmest blevet Australiens varetegn. Den store sten var nu også noget for sig selv. Man forstår ikke rigtig hvor stor den egentlig er før man står for bunden af den. Vi var på nogle forskellige gåture rundt for at se den fra forskellige sider. Nogle steder var der noget aboriginal rock art, men det var nu ikke så flot som noget af det vi har set før. Der var et sted hvor der var mulighed for at bestige den. Aboriginal folket har ellers givet udtryg for at de ikke vil have at folk kravler på stenen, da de mener at det bringer uheld. Der er også 35 mennesker der er døde i løbet af årene i forsøg på at bestige den. På trods af det er der stadig mange der gør det og Allan var en af dem. Der var en del folk på vej op da vi kom og Allan var klar med det samme til at bestige klippen. Anna var knap så interesseret og havde glemt hendes gode sko tilbage i teltet, da hun ikke havde regnet med at der skulle være klatre aktiviteter. Hun blev i sikkerhed på jorden og Allan kravlede op selv. Bakken op er utrolig stejl og et stykke af vejen op er der ingenting at holde ved, så der skal ikke meget til før man får overbalance. Men Allan klarede turen og der var en fantastisk god udsigt fra toppen. Han synes det var turen værd, men det var hårdt. Vi var glade for at vi var taget til Ayers rock på trods af den lange tur. Det var nu noget specielt. I samme område ligger der nogle andre klipper der hedder The Olgas eller som aboriginal folket kalder dem Kata Tjuta. Der kørte vi også hen og gik en lille tur for at se dem.

Dagen efter var det den 10 maj og det var Annas 25 års fødselsdag. Vi forlod Ayers Rock og kørte til Kings Canyon ca. 350km væk. Vi var rundt og kigge lidt og gik en tur i området. Der så vi også nogle sultne dingoer. Vi var også ude at gå lidt ved Kathleen Springs, der ligger i en anden del af Kings Canyon. Der hoppede også et par kænguruer rundt i området. Til sidst syntes vi at vi havde fået nok af at kigge på klipper og vi tog til campingpladsen i stedet for at fejre Annas fødselsdag. Det var en hyggelig campingplads med en bar og nogle forskellige restauranter så vi fik en hyggelig aften ud af det. Vejret var heldigvis også godt, da der næsten aldrig er andet en godt vejr i The Red Centre. Det var rart at få lidt sol igen, det havde vi ikke fået så meget af i syd delen af Australien.